Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kost principper

Kost og mad politik

 

Baggrund:
Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad – og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej.

Frederiksberg Kommune har besluttet, at der skal udarbejdes og implementeres mad – og måltidspolitik i kommunens daginstitutioner. Dette skyldes et ønske om at styrke daginstitutionernes rolle som aktiv medspiller i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Mad – og måltidspolitikken skal være medvirkende til at sikre glade, sunde og mætte børn.
Endvidere skal institutionerne gennem mad – og måltidspolitikken medvirke til at begrænse indtaget af usunde fødevarer.

Formålet er beskrevet således:
¤ At sunde mad og spisevaner bliver en naturlig del af børnenes hverdag.
¤ At børn i en tidlig alder lærer at træffe sunde valg
¤ At børn lærer om sunde alternativer til slik og søde sager
¤ At styrke børnenes sociale kompetencer via måltiderne
¤ At forebygge overvægt og livsstilssygdomme allerede i småbørnsalderen
( Kilde: Rammer for mad – og måltidspolitiker i Frederiksberg kommunes daginstitutioner)

Bemærk vedrørende slik og sukker:
Slik og søde sager hører ikke hjemme i børnenes dagligdag i Børnehuset Adilsvej.
Bestyrelsen har i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens anvisninger vedtaget, at vi i dagligdagen har en nul slik/sukker politik. Det betyder, at børnene i Børnehuset Adilsvej helt skal undgå sukker og søde sager i den daglige kost.

Da mad – og måltidspolitikken gælder alle institutionens børn i det tidsrum Børnehuset Adilsvej har ansvaret for dem.
Forbehold:
Vi har valgt, at der ved årlige familie arrangementer, som fx sommerfest og julefest, kan tages forbehold for nul-sukker politikken.

Målet er at:
¤ sunde og varierede kostvaner er en naturlig del af børnenes hverdag og bevidsthed
¤ sikre, at det ernæringsmæssige behov dækkes
¤ institutionens mad i videst mulig udstrækning skal være økologisk, p.t. er 75 % økologisk
¤ der arbejdes bevidst med måltidet som et pædagogisk værktøj - herunder hvordan ”det gode måltid” forløber.

Måltiderne hvad, hvor og hvordan:
Det er vigtigt, at barnet oplever, at mad indtages af lyst og i overensstemmelse med dets personlige grænser. Det bliver derfor respekteret, når barnet giver udtryk for at have spist nok eller ikke har den store appetit. Ligesom barnet i reglen får lov til at få den mad, barnet kan spise. Det er dog den voksnes ansvar at sige stop, hvis det vurderes, at barnet spiser alt for meget. Det er ligeledes vigtigt, at måltidet foregår i fred og ro, og at der opleves et fællesskab omkring måltidet.

Frugt – Brødordning:
Der serveres frisk frugt og en eller anden form for brød hver dag i institutionen.

Særlige hensyn:
Er der særlige forhold omkring det enkelte barns kost, allergier m.m., skal der som udgangspunkt foreligge en lægeerklæring.

Morgenmad:
Morgenmåltidet er vigtigt for en god start på dagen uanset om den serveres i Børnehuset eller derhjemme. Morgenmåltidet i Børnehuset er en rolig stund, hvor der er tid til at sidde i fred og ro og spise og snakke med hinanden.
For både vuggestue – og børnehavebørn serveres der morgenmad på Mælkevejen mellem kl. 7.00 – 7.20, hvor der serveres:
¤ Havregrød
¤ Havregryn
¤ Tørret frugt
¤ Vand
¤ Mælk

Mellemmåltid:
Der er morgensamling i både vuggestue og børnehave kl. 9.00 – 9.30
I sammenhæng med denne bliver der serveret:
¤ Frisk frugt
¤ Brød (fx boller, rugbrød el. lign.)
¤ Vand

Frokost:
Der serveres frokost i vuggestuen kl. ca. 10.45 og kl. 11.15 i børnehaven. Der serveres vand til måltidet. I vuggestuen får barnet tildelt en ske eller gaffel, samt lov at smage, mærke og udforske maden med fingrene i eget tempo. I børnehaven spiser alle børnene med spiseredskaber. I børnehuset deltager børnene i borddækning samt afrydning efter frokostmåltidet. Børnene øser selv mad og vand op, og de yngste støttes i denne handling.

Ugens madplan
Der sættes en uge menu op ud for hver gruppe. I er velkommende til at tage et fotografi af menuen.

Eftermiddag:
Der serveres eftermiddagsmad kl. 14.00 i vuggestuen og børnehaven.
Der sammensættes eftermiddagsmad ud fra, hvad frokostmåltidet har bestået af.
Det kan fx være:
¤ Frugt
¤ Grød
¤ Brød/boller/knækbrød med pålæg

Aktiviteter omkring maden:
Vi lægger stor vægt på børnenes selvhjulpenhed omkring måltidet. I børnehuset deltager børnene i borddækning samt afrydning efter frokostmåltidet. Alle børn øver i at øser mad og vand op, og de yngste støttes i denne handling. I vuggestuen øver børnene sig i at spise og drikke selv. Børnehavebørnene skal foruden selv smører deres rugbrødsmad.


Links
Generelt om sund kost, ernæring og børn:
www.altomkost.dk

Inspiration til sunde børnefester:
www.frugtfest.dk
http://www.madogtrivsel.dk/sider/foedeselsdag.htm
www.madhuset.dk